ART

Et ART-forløb består af gruppetræning, hvor trænerne blandt andet træner deltagernes sociale færdigheder og deres evne til selvbeherskelse.

 

ART tager udgangspunkt i teorier om social indlæring ud fra en læringspsykologisk ramme, hvor f.eks. aggressiv og udadreagerende adfærd ses som indlært adfærd. Dette kan aflæres ved at træne alternative måder at reagere på og ved at observere andre.

 

ART indeholder også kognitive elementer, dvs. ting der er relateret til måden, vi tænker på. Det gælder især i den del af metoden, der går ud på at ændre holdninger.

 

Et ART-forløb fordeles ud på tre hovedkomponenter, der hver trænes en time ugentligt.

 

Social færdighedstræning

Sociale færdigheder  handler om at kunne tage imod, tolke og respondere på andres signaler på en hensigtsmæssig måde, men også om at have viden om i hvilke situationer, færdighederne kan anvendes. Programmet tilbyder et udvalg af 50 beskrevne færdigheder/temaer, der kan vælges imellem. Det kan være temaer som at give komplimenter, bede om hjælp, at håndtere gruppepres, at starte en samtale osv. Der trænes én færdighed pr. time dvs. der indgår 10 forskellige færdigheder i ét standard ART-forløb

 

Vredeshåndtering

Træningen i vredeskontrol har fokus på både de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner. Træningen har til formål at give borgeren redskaber, de kan bruge til at håndtere deres følelser, når de bliver vrede eller oprørte. Deltagerne trænes i at sætte ord på deres vrede og identificere situationer eller omstændigheder, der udløser vreden. De får indsigt i deres egne vredessignaler og trænes i at anvende forskellige metoder til begrænsning og kontrol af vreden. Gennem kognitive omstruktureringsstrategier har træningen til formål at hjælpe borgerne til at etablere nye adfærdsmønstre, som kan erstatte verbal eller fysisk aggression. Det handler således ikke kun om at kunne håndtere sin vrede, men også om at opleve, at de nye handlemuligheder giver andre og bedre resultater end de gamle.

 

Moralsk ræsonnement

Moralske handlinger forudsætter, at man på forhånd har vurderet og reflekteret over, hvilke konsekvenser handlingerne har for en selv, for andre – og for samfundet som helhed. Træningen i moralsk ræsonnement har til formål, at lære borgerne, at se og forstå konsekvenserne af de valg de træffer. Det grundlæggende i denne læreproces er således at blive i stand til også at se og forstå tingene fra andres perspektiver.

Sidst opdateret: 09.06.2018